Den danska länken som förklarar två svenska terroristfall

7/12-2006: Den svenske medborgaren med marockanskt ursprung Mohamed Moumou, bosatt i Brandbergen i Stockholm, terroriststämplas av FN, befinns försvunnen ur landet, och dyker långt senare upp, men då som nyss dödad andreman för al Qaida i Irak.

26/3-07: Två unga män, en marockan vid namn Abdelali Miftah och en jordanier, Thaer Alhalah, grips i Märsta, och utlämnas till Tyskland där de sedermera åtalas för att ha rekryterat krigare till al Qaida i Irak.

Hur hängde det ihop?

Tack vare ett unikt utvisningsärende i Danmark har det nyligen framkommit detaljer som tyvärr inte har redovisats i svensk press. Informationen från utvisningsärendet väcker dessutom frågor om det fanns ytterligare svenska kopplingar som aldrig avslöjats.

I december 2008 blev den irakiske turkmenen Amer Saeed (Amir, Ameer) upplyst om att han skulle utvisas från Danmark utan annan förklaring än att han befanns vara en säkerhetsrisk. Det var ett beslut vars grunder var hemligstämplade, vilket skapade viss kontrovers. Efter påföljande lagändring fick Danmark en helt ny process vid säkerhetsärenden, varför Saeeds ärende nu föredras i en särskild juridisk instans med tämligen stor insyn.

Den danska säkerhetspolisen PET menar att Amer Saeed har fungerat som organisatör och sambandsman för personer som ville bli krigare för al Qaida i Irak. Som bevis framförs bland annat stora mängder avlyssnade telefonsamtal. Telefontrafiken innehåller en hel del komiska element vad gäller instruktioner för hur rekryterna ska kunna identifiera sig för kontaktmännen i Syrien. Information (14/9):

Ifølge PET fik de unge kommende selvmordsbombere i Damaskus en kodet ordre om, hvor og hvornår de kunne møde den kontaktmand, der skulle sørge for deres videre rejse til Irak.

Typisk kunne ordren være, at de skulle begive sig hen til et bestemt sted, f.eks. Yahas gravsted i Al-Ammawi-moskeen i tiden efter eftermiddagsbønnen.

Der skulle de stå med en pakke cigaretter og en cola (endelig ikke Fanta, som det blev understreget!), hvorefter en mand med en sort hat ville stille følgende spørgsmål: Hvor ligger Noureddins forretning? Hertil var det rigtige svar: På den anden side af gaden ...

Inte heller i Irak tycks kontakterna ha varit smärtfria. Information (13/9):

Samtalerne drejede sig bl.a. om, hvordan fire unge mænd skulle møde op på et lokalt marked et sted i Irak, hvor de hver skulle stå med nogle røde Panodoler, dvs. hovedpinepiller, i hånden. Formålet med pillerne var, at en kontaktmand kunne identificere de unge mænd, der i telefonsamtalerne blev omtalt som »brudgomme«.

Kontakten mislykkedes dog flere gange, først fordi de unge brudgomme ikke fik købt de rigtige piller, anden gang fordi de blev så bange, at de havde glemt de kodeord, de skulle sige, når de blev kontaktet. Først tredje gang fik de kontakt med ‘nogen’ i Irak.

Men det som gör det hela riktigt intressant för Sverige är att PET lägger fram bevis för att Saeed var den man som organiserade den svenske medborgaren Mohamed Moumous resa till Irak. Moumou reste, enligt PET, från Kastrup till Damaskus den 1 maj 2006. Information (3/9):

En af de personer, hvor Saeed i samarbejde med MH ifølge PET havde haft en finger med i organiseringen af rejsen, var den nu afdøde svenske statsborger af marokkansk oprindelse, Mohamed Moumou, som har optrådt på FN’s liste over al-Qaeda-terrorister siden december 2006. Et halvt år før udrejste han fra Københavns lufthavn til Damaskus i Syrien. Moumou døde under et militært sammenstød med amerikanske soldater i Irak i oktober 2008. Den 1. maj 2006, hvor Moumou rejste fra Kastrup, og de følgende dage var der livlig kontakt mellem MH i København og en Kamal Juma, der opholdt sig i Syrien: »Min kammerat er ankommet til sin moster,« fik MH oplyst af Juma, der også har rødder i Danmark, selv om han angiveligt de sidste år har siddet fængslet i Irak.

Men det stannar inte där. Även den marockan som svensk säkerhetspolis grep i Märsta på tysk begäran dyker upp i fallet. Tyvärr medger inte de danska processreglerna full öppenhet – men något kan pressen ändå berätta – exempelvis att Abdelahi Miftah sov över hos Saeed.

På et tidspunkt spurgte en af meddommerne ret uskyldigt om, hvorvidt Saeed på en bestemt dato var kørt fra Århus til København sammen med en person, der senere blev identificeret som en Abdelahi Miftah.

Ifølge PET har denne Miftah spillet en vigtig rolle i det samme netværk, som Saeed har været en del af - et netværk, hvis opgave har været at organisere rejser fra Europa til Syrien med henblik på at smugle kommende selvmordsbombere videre til Irak.

Før nogen kunne nå at svare på dommerens spørgsmål, greb PET’s juridiske chef, Lykke Sørensen, ordet: »Ja, øh, vi har jo noget med den åbne og den lukkede del,« som hun sagde, hvortil retsformand Karsten Bo Knudsen nøjedes med at sige: »Ja, okay.«

Derimod måtte offentligheden, repræsenteret ved tre tilhørere fra pressen, gerne høre detaljer om, hvordan Saeed var blevet vækket midt om natten kl. 03 og snorksøvnig var taget fra København til Århus for at møde Abdelahi Miftah, som han senere samme dag fulgtes med tilbage til København. Her skyggede og fotograferede PET dem, mens Saeed og andre turkmenere spiste mad sammen med Miftah på en lokal kebab-café, gik rundt på gaderne på ydre Nørrebro, købte ind i Netto, og endelig da Miftah overnattede hos Saeed.

Da Miftah næste dag tog toget fra Nørreport til lufthavnen, blev han straks skygget af PET - også da kystbanetoget på grund af tekniske problemer blevet taget ud af drift, hvorefter Miftah rendte forvirret rundt på Hovedbanegården … Men hvorfor præcis køreturen fra Århus til København hørte til sagens lukkede del, kunne man ikke få en forklaring på.

Vid den här tiden fanns det fler svenskkopplade ärenden med beröringsytor till såväl Marocko som Irak. Exempelvis var jag först i svensk press att beskriva hur Abu Mua'az, svensktunisier från Rinkeby, tog värvning i al Qaida i Irak, en resa som gick via Syrien. Senare bekräftade hans hustru för mig att paret var vänner med Mohamed Moumou. Samtidigt var en svenskmarockansk man länge fängslad i Marocko, med anledning av rekrytering till Irak - han var också bekant med Moumou. Därtill fanns en yngling, vars namn jag inte känner till, som utvisades till Marocko, och det enda som blev känt var just kopplingen till Moumou. Man kan nästan ana att danska PET har mer. Det är många trådar som löper ihop i ett enda ärende.

Extra spännande är det ju med tanke på att Moumou greps av tungt beväpnad dansk polis redan i april 2004, "i en lagerlokal i Ishöj utanför Köpenhamn" där han "hjälpte en kompis att flytta".

Men det danska utvisningsärendet väcker också ett stort frågetecken. Vem var Muhamed Oasis, som åkte från Malmö till Köpenhamn – några veckor efter Moumou – för att bli al Qaida-krigare i Irak, men som ångrade sig. Enligt PET tog han tåget tillbaks. Vart tog han vägen sen?

Da endnu en formodet kandidat ved navn Muhamed Oasis godt tre uger senere skulle flyve fra Københavns lufthavn via Wien til Damaskus, var PET tidlig på færde og indrettede en observationspost i lufthavnen fra kl. o5.

De fotograferede manden, der med lang sort hestehale, rød jakke, rygsæk og kuffert steg af toget fra Malmø. PET observede ham fortsat, mens han tidligt om morgenen tjekkede ind til et fly på et falskt fransk pas, og helt ud i Gate 6B, hvor han ifølge PET-folkene sad i 40 minutter, mens han blev mere og mere nervøs.

Manden »stenede«, som PET-folkene skrev i deres observationsrapport, der blev læst op i retten.

Pludselig rejste den skyggede mand sig op. Han gik hurtigt tilbage til ankomsthallen og derfra ned på togperronen til Sverige, og her mistede PET kontakten. Mandens kuffert blev imidlertid pillet ud af flyet og senere ransaget med henblik på fingeraftryk og dna.

Den indeholdt dog ikke andet end et par nye sko, et par nye bukser, barbergrejer og et armbåndsur, der var pakket ind i staniol. Straks samme dag blev MH aflyttet, og ifølge PET forsøgte han samme eftermiddag fem gange at sende sms’er til Juma i Syrien.

Senere samme nat ringede MH til Juma og spurgte, hvor hans fætter var.

»Han dukkede ikke op,« svarede Juma.