Munir Awad med egna ord

Den 31 januari fastslog Østre Landsret domen från byretten i Glostrup den 4 juni 2012. Svenske medborgaren Munir Awad befanns precis som sina tre kumpaner skyldig till terrorbrott och straffet blev 12 års fängelse.

Till skillnad från i byretten valde Munir Awad här att tala. Huvudsakligen handlade förstås uttalandena om saker relaterade till det planerade dådet mot Jyllands-Posten, och till stor del var utsagorna uppenbart lögnaktiga, men en rad frågor behandlades och somligt kan vara intressant, om inte annat för att Munir Awad sällan talar.

Nedan följer utdrag ur Østre Landsrets dombog där Munir Awad berättar om sig själv, om hustrun, om umgänget med kriminella och andra jihadister, om tillgången till vapen och om resan med Mehdi Ghezali till Pakistan.

"Tiltalte forklarede at han er palæstinenser og er født i Libanon. Han er islamisk gift og har to børn, 5 ½ og 3 ½  år gamle. Han og hans hustru er ikke registreret som gifte i Sverige. Han har adresse i Vimmerbyplan XX, XXX, XXXXX, Spånga, men boede der ikke altid. Han havde også adresse på Visbyringen XX, XXXXXXX, XXXXX Spånga, hvor hans hustru og børn boede. 

[...] 

På et tidspunkt flyttede hans hustru og børn til Egypten. Det var nok efter hans anholdelse. De bor intil videre i Egypten. Han var sygemeldt og modtog dagpenge, da han blev anholt. 

Foreholdt Säpos brev af 16. februar 2011 om ans økonomiska forhold [...] har tilltalte bekræftet indholdet, herunder at han modtog 5.900 kr. månedligt i sygedagpenge. Han taler svensk og arabisk, men lærte først arabisk sent. Han taler arabisk med nordafrikansk accent. Det skyldtes, at hans søster giftede sig med en mand fra Libyen, og at hans hustru er halvt marokkaner. 

[...] 

Hans forhold til den nærmeste familie er særdeles godt, men det har været svært for han at finde et sted at bo, hvor hele familien kunne være. Efter tilbageholdelsen i Afrika var der tilsyneladende altid nogen, der havde talt med udlejerne, så de ikke ville leje ud til ham.Hustruen har boet hos sin mor. Han ville ikke bo der, da han ikke kunne betale selv. Han er efterfølgende blevet kontaktet af Säpo, men ville ikke tale om de mennesker, som han havde sittet fængslet med i Afrika. Han har levetr af løse jobs og er af og til faldet tilbage i kriminalitet. det er mange år siden, han har haft et fast job. Han har søgt flittigt, men har på grund af mistanken om terror ikke kunnet få fast arbejde. Det er nogen, der stikker en kæp i hjulet for ham. Han har derfor ofte arbejdet for andre, der har været udsat for det samme. 

[...] 

Han er praktiserende muslim og beder fem gange dagligt, men vil ikke betegne sig selv som stærkt troende. 

[...] 

Han havde nok tidligere sympati for Al Qaida, da han blev konfronteret med overgreb begået af vestlige magter i Nordafrika, men ikke ved nærmere overvejelse. Han kender ikke nogen i Al Qaida. 

[...] 

Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han blev anholt i Pakistan. Han blev tilbageholdt og underkastet tortur. Han var rejst dertil for at deltage i en stor fejring af Ramadan i Lahore. Der skulle deltage tusindvis af muslimer, Tilbageholdenlsen var ikke begrundet i pkistanske forhold, men afhøringerne handlede om personer som tiltalte formodedes at kende, og som boede i Sverige. Tiltalte opfattede det som om, tilbageholdelsen skete efter svensk ønske. Tiltalte fik efterfølgende at vide af det pakistanske politi, at han ikke var anklaget for noget i Pakistan, og at han godt kunne rejse ind i landet igen. En højststående officer fra det pakistanske sikkerhedspoliti udskyldte over for tiltalte på den svenske ambassade. Han kendte ikke Zalouti dengang og skulle ikke møde ham i Pakistan. Han kendte dengang heller ikke Dhahri og mødte ham heller ikke. Tiltaltes hustru og Z kender hinanden. De er venner, og han var klar over, at Z havde været fængslet på Guantanamo. 

[...] 

Tiltaltes tidligare omtelte rejse til Pakistan gik via Saudi Arabien, for at de kunne tage på pilgrimsrejse til Mekka. Detta er også påbudt i Islam. Da de var sammen med Z, der har siddet i Guantanamo, var de velkomne overalt og ville derfor rejse videre til festligholdelsen i Lahore. Det er riktigt, at de ikke havde visum til Pakistan, men det er ikke særlig usædvanligt, at personer på pilgrimsrejse ikke har visum. Der er organiserede busture med mange pilgrimme. Efter Ramadanen ville de være taget hjem via Iran. Både tiltalte og hans hustru blev anholdt, men hustruen blev bedre behandlet. Det var pakistanske politikfolk, der afhørte tiltalte, De torterede ham med slag og elektriske stød, men undskyldte bagefter. 

Rejsen i 2007 skyldtes, at tiltaltes hustru helst ville bi i et islamiskt land. De tog først till Dubai, men de befandt sig ikke godt, og hans hustru syntes, at der var for meget kapitalisme. Derfor valgte de at tage til Somalia, der er et fattigt land, som har brug for hjælp. 

[...] 

Det er ikke usædvanligt for tiltalte at tage av sted uden en klar plan om, hvornår han skal hjem igen. Det accepterer hans hustru også. Han har for vane at skille sin telefon ad, så politiet ikke kan se, hvor han er. 

[...] 

Tiltalte omgås mange mennesker, der har været i Afghanistan, Pakistan, Tjetjenien, Bosnien etc. Desuden havde han siddet i fængsel med højt profilerede islamister, som han stadigt havde kontakt til efter lösladelsen. Dette kunne være årsagen til overvågningen. 

[...] 

Han kender Zalouti fra Sverige. Tiltalte har kendt Zalouti, siden tiltalte kom tilbage fram pakistan, De har arbejdet sammen i et byggefirma og med at flytte og skovle sne. Han opfattede Zalouti som en ven. Han så ham jævnligt, eksempelvis hvis tiltalte skulle låne Zaloutis bil. Han har også truffet Zalouti i moskeen. Tiltalte kender ikke Dhahri. Han havde ikke truffet Dhahri før turen til Danmark. Han har hørt Dhahri omtalt af en ven, Fahrid, der har haft Dhahri ansat i sin møbelforretning. Han har også set ham i vennens forretning. Omar kendte han fra moskeen og møbelforretningen. 

[...] 

Han mener, at det nok var en uge før avrejsen, at han blev involveret i turen til Danmark. Zalouti bankede på hos tiltalte på Visbyringen i Spånga og sagde, at Zalouti gerne ville have tiltalte med til Danmark for at 'se på et job'. Det drejede sig om noget kriminelt. Tiltalte vidste, det var noget kriminelt, da Zalouti spurgte, om tiltalte kunne skaffe våben. Det bekræftede tiltalte, at han kunne. De har begge en kriminel fortid. Tiltalte kunne have skaffet våben, men gjorde det ikke. Tiltalte kender mange, der har våben. 

[...] 

Det var helt utænkeligt for ham at sidde med et våben i en andens lejlighet. Han har haft så mange vanskligheder med sikkerhedspolitiet i forskellige lande, så det ville han holde sig langt væk fra. Han vidste ikke, at der var våben i bilen. Hvis han skulle være med til et røveri, ville han først anskaffe våben til allersidst. Han følte sig overvåget, men det kunne de andre også være. Flere av dem havde været i Afghanistan og andre steder. Han troede, at Dhahri blev overvåget. Han fastholder, at han ikke så våben i lejligheden. Hvis han selv havde skaffet våben, ville det have været våben af bedre kvalitet end dem, man har fundet under denne sag. De våben var gamle og fungerede ikke."